
Vodroffsvej 40
2000 Frederiksberg
Tel. 82 51 52 00
Mobil: 29 42 36 72
Åbningstider:
mandag-fredag
kl. 10.00-22.00
weekend & helligdage
kl. 13.30-16.00 |
| Fakta om vold
Vold mod kvinder og børn i tal
• 64.000 danske kvinder i Danmark udsættes for fysisk vold. 2/3 af disse kvinder bliver slået af deres partner eller ekspartner.
• Hver uge udsættes en kvinde for drabsforsøg af sin partner eller ekspartner. I hvert andet tilfælde med døden til følge.
• Der anmeldes kun lidt over 3000 tilfælde af hustru/kærestevold om året.
• Ca. 30.000 børn overværer hvert år at deres mor bliver udsat for vold eller trusler. Læs artikel om emnet her.
Er du udsat for vold?
Det kan være svært for mange kvinder at svare på det spørgsmål. Det skyldes oftest nogle psykiske faktorer der er på spil i det voldelige forhold, der gør at et eller flere af nedenstående mekanismer (overlevelsesmetoder) tager over:
- du vælger at bagatellisere det der er sket, efter du har været udsat for vold.
- du fornægter hvad der sker, fordi du ikke kan holde det ud, eller skammer dig.
- du føler dig skyldig, og kommer i tvivl om hvorvidt du selv har provokeret til det.
- du finder selv de undskyldninger der gør hans overgreb nemmere at tilgive; han var fuld, han var jaloux, han var ked af det, han var…
Voldsdefinition
Enhver handling der er rettet mod et menneske, som gennem denne handlingen - ved at skade, smerte, skræmme eller krænke - får mennesket til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget det vil.
(Per Isdal ATV , Oslo 2002)
Volden er mangeartet; der er den fysisk, psykisk, materiel, seksuel, økonomisk og latent. I et voldelig forhold er den altid tilstede i et eller flere af de nævnte former.
Fysisk vold:
Fysisk vold er brug af enhver form for fysisk overgreb og magt.
Psykisk vold:
Verbale eller adfærdsmæssige trusler om vold mod en selv eller ens børn. At blive nedgjort, kritiseret, ydmyget, kontrolleret eller isoleret.
Materiel vold:
At få sine ting ødelagt.
Seksuel vold:
At blive tvunget til sex eller på anden måde krænket seksuelt.
Økonomisk vold:
Tab af kontrol og ret til ejendom og penge.
For eksempel kan hele kvindens indtægt gå til faste udgifter, således at hun skal bede manden om penge. Eller manden kan nægte kvinden at få lov til at arbejde.
Latent vold:
Det at have oplevet vold gør at man ved at det kan ske igen. Volden er da latent til stede i forholdet, alene i kraft af sin mulighed.
Muligheden for vold styrer kvindens adfærd, idet risikoen for ny vold kan styre alt hvad kvinden gør selv om der ikke foreligger nogen aktiv trussel.
Volden kan således ligge latent i et forhold i mange år.
Eksempelvis kan kvinden have tilpasset sig i en sådan grad at hun får afværget de voldelige episoder ved sin adfærd. Dette kan gøre kvinden i tvivl om hvorvidt manden fortsat er voldelig.
Det er vores holdning at så længe kvinden lægger begrænsninger på sin adfærd og handlefrihed for derved at undgå vold, så eksisterer volden fortsat latent i forholdet.
|
|
|